fbpx

Next to Normal

Premiere på musicalen Next to Normal

Next to Normal er Teatergruppen Elverfolkets næste musical satsning – med premiere allerede 1. Februar på Elværket. Vi er en lille tæt gruppe, der har valgt at prøve kræfter med et af de mest skelsættende dramatiske værker i nyere tid, den Tony Award og Pulitzerpris-vindende rockmusical ”Next to Normal”.

Next to Normal er en musical, som er drevet af den dramatiske historie om en nutidig kernefamilie, som kæmper med de dilemmaer, som rigtig mange af os kan genkende fra vores eget liv: Drømmen om passion og selvrealisering overfor ønsket om tryghed i en veletableret kernefamilie.

Egentlig drømmer de bare om det perfekte liv, og om at alting skal blive bedre og mere normalt. Men intet er normalt – ikke engang tæt på, for den lille kernefamilie er udsat for psykisk sygdom og en tragisk hændelse. Så hvor meget kan den bære, før den krakelerer og falder fra hinanden?

I ”Next to Normal” går elektrochok og lykkepiller hånd i hånd med humor og absurditet, og skaber et stærkt menneskeligt drama.

Velkommen til en forestilling for både teater-elskere og musical-nørder! Velkommen til en forestilling der ikke bare er en feel-good musical, men en feel-everythingmusical!

Velkommen til en forestilling der giver mening for os alle – og særligt for de af os, der har, eller har haft, psykisk sårbarhed tæt inde på livet. Det er en problematik som eksempelvis vores instruktør kender til fra sit eget liv – og som har motiveret ham til, at ville fortælle denne historie.

Så kom med hjem til familien Goodman, hvor dørene åbnes til premiere fredag den 1. Februar kl 19. Vi spiller også to gange lørdag (kl 14 og 19) og 1 gang søndag (kl 14)…

 – og vi er:

Instruktør: Martin Ousted Christiansen
Sanginstruktør: Anna Christine Bauer
Kapelmester: Bjarne Greisen Larsen
Koreograf: Sophie Bromand
Lyd: Søren Steinmetz
Lys: Peter Højberg Himmelstrup
Scenografi: Martin Ousted Christiansen, Erik Schmidt, Regina Sørensen
Kostume: Rikke Manniche
Rekvisitter: Signe Juul Thorsø, Tina Jakobsen
Plakat: Luna Stage Kramer
PR og en hel masse andet: Majken Sivgaard

Produktionsleder: Torsten Sylvest

Skuespil
Diana: Stine Falk Nielsen
Dan: Thomas Michaelsen Brøchner
Gabriel: Christian Haagen Birkvang
Nathalie: Caroline Augustine
Henry: Trygve Haugan Engberg
Dr Fine / Dr Madden: Mads Wissing Friis
Statist: Louise Kjær Mejnertsen

Orkester
Klaver: Sebastian Bergsbo Clausen
Bas: Bjarne Greisen Larsen
Guitar: Christoffer Pickering Jacobsen
Trommer: Mathias Sidor
Cello: Mathilde Marie Hansen

Billetter kan købes på billet.elverfolket.dk, eller i døren.

Forestillingen spiller 1.- 2. februar 19.00 til 22.00 d. 2. og 3. ligeledes kl.14.00 til 17.00 – på Musikhus Elværket, Gasværksvej 9, Holbæk

Pris: Kr. 120,- inkl. gebyr.

Dørene åbnes kl. 18