Elverfolkets familieforestilling (i samarbejde med Holbæk Ungdomsskole) spiller her på scenen i efterårsferien 2017.
Denne gang er det en rockmusical af Don Falch, som også vil instruere forestillingen.

”Uriels bælte” handler om 13-årige Alberte, som beskyttes og vejledes af englen Uriels bælte, mens hun kæmper imod selveste Satan og hans dæmoner for at redde sin mors liv. 

Vi har brug for en masse børn, unge og voksne til at synge, danse og spille teater (og måske endda nogle af tingene samtidig). For at medvirke skal man være fyldt 10 år inden premieren den 18. oktober.

Hvis du er interesseret, eller kender nogen der er det, holder vi infomøde mandag d. 29. maj klokken 19 på KulturKasernen.

Du skal også kunne deltage i en workshop, der finder sted
søndag d. 11. juni fra 10-17, hvorefter rollerne bliver fordelt.

Faste øveaftener er mandage og der vil også være nogle lørdag/søndage hen mod forestillingen.
Vi har også brug for folk, der kan sy, bygge og dekorere scenografi, skaffe ting, bage kage og meget mere!

Mød op og hør mere – eller kontakt os på uriel@elverfolket.dk eller www.elverfolket.dk
Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil deltage i workshoppen, eller ikke har mulighed for at deltage i infomødet, kan du tilmelde dig på deltager.elverfolket.dk

Dato

October 18, 2017 - May 20, 2017

Tid

19:00 PM - 21:30 PM

Sted